Cases

Mediehuset Ingeniøren A/S

Mediehuset Ingeniøren A/S driver publicistvirksomhed på et forretningsmæssigt grundlag med en redaktionel linje, der er uafhængig af økonomiske, foreningsmæssige og politiske interesser. Husets medier er karakteriseret af en stærk læserforankring og en udpræget faglig profil.

Virksomheden er ejet af IDA, Ingeniørforeningen i Danmark (2/3) samt pensionskasserne DIP og ISP (1/3).

Husets traditionelle flagskib er Nyhedsmagasinet Ingeniøren sammen med det tilknyttede ing.dk. Derudover driver Mediehuset Ingeniøren A/S også jobfinder.dk og version2.dk

Mediehuset Ingeniøren henvendte sig i 2012 mhp. at flytte sine fysiske infrastruktur ud i et datacenter. Rackhosting tilbød et skab med 24×7 adgang og 1 Gbit MPLS fiberforbindelse mellem Ingeniørens hovedkontor, datacentret i Tåstrup og videre derfra til internettet.

Ingeniøren accepterede tilbuddet og flyttede al sin hardware i et skab i 2013, hvor det har kørt fortrinligt i ca. 3 år.

I slutningen af 2015 ønskede Ingeniøren at udfase sin fysiske hardware og Rackhosting gav et tilbud på at flytte alle funktionerne op i CloudCore™ ENTERPRISE skyen. Rackhosting hjalp Ingeniøren med at migrere data og servere, uden nedetid og det har været i uafbrudt drift siden.

Version2 logo
Jobfinder logo

Ved at vælge CloudCore™ ENTERPRISE sparede ingeniøren en kostbar og besværlig opgradering af aldrende hardware og ikke mindst nogle dyre servicekontrakter med leverandører. Den eksterne backup kunne også spares væk, til fordel for CloudCore™ ENTERPRISE’s indbyggede non disruptive snapshot funktion, der tager backup af alle data hvert kvarter, til søster SAN i sekundært datacenter.

Udover de direkte besparelser har kunden fået højere performance, en lettere tilgang til server ressourcer, fuld døgnovervågning og én webbaseret adgang til alle funktioner.

Udtalelse fra Jesper Bille Haun

“Mediehuset Ingeniøren A/S har på få år taget rejsen fra eget serverrum til co-lokation hosting og videre til public cloud med Rackhosting. Første trin i 2013 var udflytning af både servere, firewalls, SAN og netværksudstyr fra eget serverrum med argon-anlæg, køleanlæg, UPS og dieselgenerator. Det gik over alt forventning og gav store besparelser på strøm, serviceaftaler og administration. Samtidig slap vi også for at etablere serverrum, da virksomheden skulle flytte.

I 2016 fortsatte rejsen med public cloud, hvor vi nedlagde vore egne servere og SAN og flyttede det til Rackhostings public cloud CloudCore ENTERPRISE. Samtidig nedlagde vi også vore to backup-systemer og overlod det til Rackhosting som betyder at vi nu har backup hvert 15. minut og kan restore på minutter i stedet for timer. Selve flytningen gik smertefrit, da Rackhosting kunne portere vores VMWare-miljø direkte ind i deres.

Nu skal vi slet ikke bekymre os om hardware mere. Vi skal ikke planlægge og budgettere med udskiftning eller opgraderinger mere, og vi kan skrue op og ned for udstyret og ydelsen, som vores behov kræver. Vi kunne også afskaffe dyre serviceaftaler på udstyret. Alle vore servere stod dengang foran en dyr udskiftning, og vore egne målinger viser, at de nye virtuelle servere hos Rackhosting yder væsentligt bedre end vores gamle.

Samarbejdet med Rackhosting har kørt fortrinligt, og vi har aldrig oplevet problemer med hverken stabilitet, performance eller support.”

 

Jesper Bille Haun
It- og udviklingschef

Læs Sweco's case